GSC17

Grønlandshaj-projektet "Old and Cold" modtog støtte til The Greenland Shark Cruise 2017 på forskningsfartøjet Sanna, som rejste til Bredefjord og Julianehåbsfjorden i Sydvestgrønland i maj 2017. Med ombord var otte forskere fra Canada, Danmark, Japan, Mexico, Storbritannien og USA.

Togtområdet blev valgt baseret på grønlandske fiskerioptegnelser, som viste, at de største hajer i Nordatlanten typisk blev fanget i dette område. Formålene med gennemførelsen af togtet var mange, og de fleste endte vellykket.

Alder: Vores tidligere videnskabelige indsatser har vist, at grønlandshajer kan nå en alder på mindst 272 år. Selvom dette er imponerende gammelt, så er det ældste dyr i prøvesamlingen "kun" 502 cm langt. Vi har allerede fastsat, at hajerne kan blive op til 550 cm lange, og derfor var vores specifikke mål for togtet at forsøge at fange en hunhaj længere end 525 cm. Der blev desværre ikke fanget nogen på denne størrelse, men en række større dyr (> 400 cm) blev fanget og efterfølgende frigivet med pop-satellit-tags (PSAT'er).

Migrationsmønstre: Flere hunhajer større end 400 cm blev udstyret med flere PSAT'er. Disse var programmeret til at frigive informationer med variable intervaller for at kunne bestemme migrationsmønsteret og fodringsområdet for grønlandshajen. I et tilfælde befandt en af de mærkede hunner sig i nærheden af den midtatlantiske højderyg, da PSAT’en blev udløst, hvorefter hun svømmede tilbage i nærheden af Julianehåb, hvor en anden PSAT blev udløst tre måneder senere.

Cirkulært og systemisk muskelfysiologi: Kontraktionsegenskaberne for den røde og hvide skeletmuskulatur blev målt med henblik på at estimere hajernes maksimale svømmehastighed. Der blev ligeledes gennemført undersøgelser af hjertevæv for at estimere de maksimale hjertefrekvenser nødvendige for at understøtte den maksimale svømmehastighed. Derudover blev in vitro-teknik brugt til at estimere blodtrykket i hajerne ved at udspile den ventrale aorta og måle ændringerne i diameter. Ved at bruge tryk-diameterdata til at estimere overgangen fra høj til lav var vi i stand til at forudsige det gennemsnitlige ventrale blodtryk, hvilket viste sig at være meget lavere end tilsvarende data, der til dags dato er blevet rapporteret for hajarter. Dette understøtter antagelsen om, at grønlandshajer er langsommelige og har en lav metabolisk hastighed.

Populationsgenetik: Der blev taget små vævsprøver fra alle 27 hajer fanget under togtet med henblik på at udføre populationsgenetiske studier sammen med kollegaer fra Arctic University i Tromsø. Prøverne bliver analyseret i øjeblikket.

Reproduktionsfysiologi: Reproduktionsstatus blev vurderet hos flere store hunner, men ingen af dem viste sig at være gravide. Det var muligt, at en særligt stor og tung hun kunne være gravid, men det blev besluttet at frigive hende efter at have udstyret hende med satellit og ID-tags. Fremadrettet er målet at kunne anvende ultralydsbillede-udstyr til at vurdere, om de er gravide, og hvor store fostrene i så fald er.

Filming Feeding Action: De fleste har betragtet grønlandshajen som ådselsæder, men vores tidligere undersøgelser af maveindhold har vist, at de også er aktive rovdyr. I et forsøg på at få mere information om deres fodringsmekanismer blev der nedsænket kameraplatforme udstyret med (død) lokkemad på dybder mellem 500 og 600 meter. Der blev filmet grønlandshajer omkring platformene, men ingen af dem tog lokkemaden.

Foto: Takuji Noda.