Projektet SARGASSO-EEL – European eel in the Sargasso Sea fik støtte fra Dansk Center for Havforskning i 2014.
Med baggrund i den dramatiske nedgang i rekruttering og bestand af europæisk ål gennemfører danske forskere i samarbejde med internationale kolleger, et forskningsinitiativ rettet mod forbedret indsigt i ålens livscyklus.
Danske Åleekspedition 2014 blev gennemført i Sargassohavet og på ruten mod Europa i perioden 28. februar 2014 - 5. maj 2014. Togtet, som blev gennemført med DTU's havforskningsskib Dana, satte fokus på sammenhængen mellem oceanografi, biologisk produktion, ålens gydning samt ålelarvernes opvækst og drift.
Første del af toget i Sargassohavet havde fokus på at finde ud af, hvor i det store område den europæiske ål gyder samt at beskrive ålelarvernes udbredelse og opvækstvilkår i forhold til de fronter mellem det kolde og det varme vand, der mødes i området. Sådanne fronter skaber generelt gode betingelser for fiskeyngel. På anden del af toget fortsatte prøvetagningerne østover mod Azorerne for at undersøge, hvor langt gydeområdet strækker sig mod øst, og hvilke havstrømme der fører larverne mod Europa. Tredje del af toget fulgte ålelarvernes rute hele vejen til Europa.
Der fiskes efter ålelarver. Foto: Line Reeh.
Ekspeditionen har via undersøgelser på 72 forskellige lokaliteter i et område på over 2000 kilometers bredde kortlagt ålelarvernes forekomst i Sargassohavet og relateret dem til vandets temperatur, saltholdighed og sammensætningen af plankton.
Ålelarverne er tilpasset et helt specielt økosystem, og i forhold til mere kystnære områder er det oceaniske Sargassohav nærmest en "ørken". Områdets fronter og de processer, der er knyttet til dem, skaber dog en relativ højere produktion, og det er her ålelarverne fortrinsvis er udbredt. Udbredelsen østpå synes at være begrænset af en meget salt vandmasse, der ligger centralt i Atlanterhavet.
Ekspeditionens foreløbige resultater peger på, at der er sket en række ændringer i gydeområderne, som kan påvirke ålelarvernes overlevelse og rejse til Europa. Målinger har blandt andet vist, at havtemperaturen i gydeområdet er 1-3 grader højere, end hvad der har været set på samme lokaliteter under tidligere undersøgelser.
Foreløbige observationer tyder også på, at sammensætningen af plankton-økosystemet også har været anderledes, end det der er set tidligere. Vilkårerne kan altså været forringet med betydning for larvernes overlevelse, hvilket man vil få bedre indblik i, når de mange prøver fra ekspeditionen er analyseret i detaljer.
Dansk Åleekspedition 2014 har hjembragt en stor mængde ny information, hvor af meget dog først vil ligge klart, når prøverne er fuldt oparbejdet. Men allerede nu kan det ses, at undersøgelserne vil give unik indsigt i fysiske og biologiske processer i Sargassohavet, som vil være af stor betydning ved bedømmelse af de mulige årsager bag ålens tilbagegang.