DeepFuncEcol

Dybhavet er verdens største habitat, men også det mindst tilgængelige. I dybhavet er dyrene afhængige af føde, der bliver produceret nær overfladen og transporteret ned til bunden. Denne transport kan enten foregå som en langsom nedsynkning af dødt organisk materiale eller via en hurtig genvej i form af organismer såsom pelagiske fisk og krebsdyr, der på en daglig basis migrerer mellem overfladen og dybet.

Kvantiteten og kvaliteten af den føde, der er tilgængelig for dybhavsdyrene, er derfor primært bestemt af dybden og adfærden af den pelagiske fauna. Ved større dybder bliver højkvalitetsføde en sjældenhed, der kan begrænse faunaens biomasse og påvirke dens sammensætning og de funktionelle træk, som faunaen udviser.

Den Norske Rende i Skagerrak er en dyb undervands kløft. Den repræsenterer på mange måder det klassiske dybhav og er i modsætning til de fleste andre dybhavshabitater let tilgængelig, hvilket giver optimal mulighed for at studere processerne, der bestemmer udbredelse og levevilkår for dybhavsfaunaen.  

Togtet blev udført med forskningsskibet Aurora i august 2014 og havde til formål at undersøge fødekilder og de funktionelle diversitets mønstre – dvs. de træk (størrelse, fødesøgningstype, alder osv.) som udvises af dybhavsfaunaen – over en dybdegradient fra lavvand til de dybeste områder af Den Norske Rende.

Den overordnede hypotese var, at kvantiteten og kvaliteten af det organiske materiale, som når havbunden, er en vigtig faktor, der bestemmer den funktionelle diversitet hos de bundlevende dyr. Der blev udvalgt tre stationer på 640, 400 og 30 meters dybde i Skagerrak. Ved hjælp af en lang række pelagisk og bentisk indsamlingsudstyr blev det undersøgt, hvordan pelagiske organismer påvirker den vertikale transport af organisk materiale og næringsstoffer, og specifikt hvorvidt det organiske materiale, der findes på stor dybde, langsomt er drysset derned eller er resultatet af aktiv biologisk transport med vertikal migrerende dyr.

På de dybe stationer blev der udført pelagisk prøvetagning i forskellige dybder ved middag og midnat for at følge den vertikale migration af zooplankton, småfisk og krebsdyr, som om natten stiger op for at æde planteplankton og søger sikkerheden igen i dybet, når solen står op. 

Indtil videre har indsamlingerne afsløret store forskelle i biomassen, sammensætningen og diversiteten i den bundlevende fauna. Den store forskel ses mellem 400 og 600 meters dybde, på trods af at disse stationer ligger meget tæt på hinanden. Disse forskelle vil nu blive relateret til vandets fysiske forhold, kvantiteten, kvaliteten og isotop signaturen af det organiske materiale, der når havbunden på de to stationer.

I alt 17 forskelige fiskearter blev indsamlet og identificeret under togtet.  Alle registreringer indgår i det nationale projekt ”Atlas over danske saltvandsfisk”. Flere af arterne (fx kortfinnet fløjfisk, sorthaj og spættet kutling) registreres relativt sjældent i danske farvande, og de nye fangster er således af stor værdi for projektet. Den kortfinnede fløjfisk blev første gang registreret i danske farvande i 2012, og de små eksemplarer (ca. 3 cm) fra forskningsskibet Aurora indikerer, at arten nu gyder hos os. Under togtet blev der taget fotos af de fleste arter til brug i den kommende atlasbog, undervisning og formidling.

Resultaterne fra DeepFuncEcol-toget vil være et væsentligt bidrag til at forstå verdens største økosystemer – dybhavene – og de organismer der lever der.