Projektet CiDS I – Control in the Danish Straits I fik støtte fra Dansk Center for Havforskning i 2016.
Formålet med dette togt var at finde steder i primært Storebælt, hvor fænomenet intern hydraulisk kontrol optræder. Dette fænomen, i det følgende blot omtalt som hydraulisk kontrol, forekommer, når lagdelte vandmasser presses gennem en brat indsnævring. Hydraulisk kontrol spiller en enorm rolle for det system, hvori fænomenet optræder, bl.a. på grund af en meget kraftig blanding mellem vandmasserne. Dette medfører ofte en kraftig forøget biologisk produktion og har stor indflydelse på hele økosystemet.
De danske farvande er i udpræget grad genstand for lagdelte vandmasser og strømninger på grund af mødet mellem det brakke vand fra Østersøen og det salte vand fra Nordsøen. Vi har tidligere påvist, at hydraulisk kontrol optræder i både det nordlige Øresund og den snævreste del af Lillebælt. Selvom fænomenet formentligt optræder hyppigt i stor skala i naturen, er de danske farvande faktisk et af de meget få steder på jorden, hvor hydraulisk kontrol med tydelighed er observeret.
På togtet, som blev gennemført med forskningsskibet Aurora fra Aarhus Universitet, observerede vi med sikkerhed hydraulisk kontrol to steder i Storebælt, nemlig i Østerrrenden mellem Korsør og Sprogø samt i renden mellem Hatter Rev og Hatter Barn. På begge steder sker der en kraftig forøgelse af den dybe, primære strømrende, og samtidigt sker der en kraftig indsnævring i bredden. Det betyder, at hydraulisk kontrol ofte giver sig til kende i form af en kraftig acceleration af det nedre lag. Det var på forhånd kendt, at hydraulisk kontrol optræder i Østerrenden. Det er en ny, men ikke overraskende opdagelse, at hydraulisk kontrol også optræder mellem Hatter Rev og Hatter Barn. Til gengæld viste det sig, at hydraulisk kontrol formentligt kan optræde på yderligere tre steder i Storebælt, afhængigt af dels lagdelingen, dels hvor kraftig strømmen er. Disse tre steder er nordøst for Sejerø, ud for Røsnæs og i nærheden af Agersø Flak.
Foto: Morten Holtegaard Nielsen.
Dermed er det sandsynligt, at strømningerne gennem Storebælt er genstand for hydraulisk kontrol på en hel række steder. Dette kunne betyde, at hydraulisk kontrol har en enorm indflydelse på og er den primære kilde til blandingen mellem vandmasserne og dermed økosystemet i de danske farvande. På togtet foretog vi observationer af biologiske variable, herunder næringssalte, lys, primærproduktion samt fyto- og zooplankton, i vandmasserne omkring de pågældende steder. Vha. disse observationer kan vi umiddelbart begynde at undersøge, hvilken indflydelse hydraulisk kontrol har på økosystemet. På længere sigt har vi imidlertid brug for at kortlægge i detaljer, under hvilke omstændigheder og hvor ofte hydraulisk kontrol optræder på de pågældende steder. Endvidere har vi brug for langt flere biologiske observationer for at forstå fuldt ud den rolle, som hydraulisk kontrol spiller for økosystemet. Da vi nu har fundet ud af præcis hvor, hydraulisk kontrol optræder i Storebælt,