Pukkelhval i Antarktis. Foto: Colourbox.com / Dmytro Pylypenko

Mulighed for skibstid på krydstogtskibe i Arktis og Antarktis

fredag 26 aug 22
|

Dansk Center for Havforskning har været i dialog med det danske rejseselskab Albatros, som nu åbner for at medbringe forskere på cruise-skibe i Arktis og Antarktis.

Som alternativ til direkte chartring af forskningsskibe finansieret af Dansk Center for Havforskning har selskaber, som eksempelvis danske Albatros, cruise-skibe, der kan anvendes som ’ship of opportunity’ for forskere.

Albatros' skibe besejler farvandene i og omkring Arktis og Antarktis og vil, afhængigt af sejlplan og belægning, kunne medbringe enkelte forskere, herunder en begrænset mængde af udstyr.

For at komme i betragtning som forsker på et togt skal man være indstillet på at delagtiggøre gæsterne ombord i sin forskning ved foredrag og eventuelt inddrage gæsterne ved prøveindsamling.

Projektbeskrivelse skal fremsendes senest et år inden afrejse for Antarktis til miljøgodkendelse hos lokale myndigheder. Der må desuden forventes en vis egenbetaling til for eksempel flybilletter og godstransport. 

Se oversigt over togtplaner på albatros-expeditions.com  

Kontakt DCH's sekretariat for at høre om muligheder og betingelser.

 

 
https://www.havforskning.dk/nyheder/nyhed?id=fabdb217-3d37-463b-b145-7f30ebda97e3
25 APRIL 2024