Tarajoq. Foto: Grønlands Naturinstittut

Næste ansøgningsrunde til DCH har frist 1. april 2025

fredag 21 feb 25
|

Ansøgninger om støtte til chartring af skibe til forskningstogter skal være indsendt til Dansk Center for Havforskning senest 1. april 2025 kl. 12.00.

Der kan som i tidligere år søges om støtte hos Dansk Center for Havforskning (DCH) til at få dækket omkostninger

  • til chartring af danske og udenlandske skibe til forskningsformål
  • tilslutningsrejser for deltagere på forsknings- og uddannelsestogter.

DCH forventer, at der er ca. 5,5 mio. kr. i årets ansøgningspulje.

Læs detaljerne om ansøgningsproceduren her

Opfordring: Indsend ønsker i god tid før ansøgningen

DCH-sekretariatet vil meget gerne hjælpe med at finde så mange synergier som muligt mellem potentielle ansøgere.

For at det kan lade sig gøre opfordres alle ansøgere til i god tid at sende en kort beskrivelse af ønsker til lokaliteter, skibe og tidspunkter.Så melder DCH-sekretariatet tilbage, hvis der er oplagte muligheder for samarbejde eller koordinering.

Kontakt DCH på dch-secretariat@aqua.dtu.dk

 

https://www.havforskning.dk/da/nyheder/nyhed?id=4951a9cb-3215-4f96-a70f-12954f1c644c
1 MAJ 2025