Dansk Center for Havforskning (DCH) støtter chartring af skibe til forskningsformål. Det kan være danske og udenlandske skibe, egentlige forskningsskibe og skibe, der normalt bruges til andre formål. Her er nogle eksempler.
Forskningsskibe
Det er de danske forskningsskibe Dana og Aurora og det grønlandske forskningsskib Sanna, som hidtil er chartret flest gange med støtte fra DCH. Læs mere om skibene herunder.
DCH har også støttet chartring af udenlandske skibe og andre typer fartøjer end forskningsskibe.
Dana
Dana er Danmarks største (78 meter) og eneste oceangående forskningsskib. Det har forskningskompetencer og infrastruktur til at udføre multidisciplinær forskning i åbne havområder og i Nordatlanten. Skibet er hjemmehørende i Hirtshals og ejes af Danmarks Tekniske Universitet.
Læs mere om Dana
Aurora
Aurora er et multifunktionelt forskningsskib (24 meter), som kan sejle i de indre danske farvande og i hele Østersøen og Nordsøen. Skibet har hjemhavn i Aarhus og drives af Aarhus Universitet.
Læs mere om Aurora
Grønlandske forskningsskibe
Grønlands Naturinstitut råder over forskningsskibet Sanna (32 meter) og har desuden et nyt skib på vej (Pinngortitaleriffik).
Læs mere om grønlandske forskningsskibe
Færøsk forskningsskib
Faroe Marine Research Institute har forskningsskibet Jákup Sverri (54 meter).
Læs mere om det færøske forskningsskib
Søværnets skibe
DCH koordinerer samarbejdet med Søværnet omkring udnyttelsen af værnets skibe til forskning. Det involverer især de fartøjer, der opererer i Nordatlanten.
Indtil videre har DCH støttet sejlads med inspektionsfartøjet Lauge Koch, som er af Knud Rasmussen-klassen. DCH har også finansieret oceanografisk udstyr, som er monteret på Lauge Koch.
Læs mere om inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen
Læs mere om oceanografisk udstyr på Lauge Koch
Andre skibe
DCH kan som udgangspunkt støtte charting af alle typer fartøjer, som kan anvendes til forskningsformål – både danske og udenlandske.