Hvad er havforskning, og hvor mange arbejder med havforskning i Danmark? Det kan du få svar på her.
Danmark har i mere end 150 år været en havforskningsnation. Vi har udforsket både danske og internationale havområder, ikke mindst i Arktis, bl.a. gennem flere historiske ekspeditioner. Et eksempel er den første Galathea-ekspedition, der allerede i 1845-47 satte Danmark på verdenskortet ved at gennemføre en succesfuld jordomsejling med fokus på bl.a. naturhistoriske indsamlinger og kortlægninger.
Hvad er havforskning?
Siden den første Galathea-ekspedition er der sket meget i forhold til, hvordan havforskning gennemføres, og hvilke fagområder som beskæftiger sig med havet.
I dag dækker ’havforskning’ eller ’ocean science’ ifølge FN’s Intergovernmental Oceanographic Commission, IOC, over alle forskningsdiscipliner, der relaterer sig til udforskningen af havet.
Havforskning omfatter ifølge IOC følgende discipliner:
- fysik
- biologi
- kemi
- geologi
- hydrografi
- sundheds- og socialvidenskab
- ingeniørvidenskab
- humanistisk forskning
- multidisciplinær forskning inden for sammenhængen mellem mennesker og hav.
Denne diversitet i opfattelsen af havforskning afspejler den stigende bredde af videnskabelige spørgsmål, som politikere, virksomheder og borgere ønsker besvaret af forskere. Planen for FN’s Havårti (UN Ocean Decade) er et eksempel på denne bredde af ønsker til videnskabelig ’problemløsning’.
Kortlægning af dansk havforskning
I 2019 blev der som en del af Danmarks afrapportering til IOC’s ’Global Ocean Science Report 2020’ lavet den første kortlægning af, hvor mange der arbejder indenfor havforskning i Danmark. Kortlægningen blev foretaget af Dansk Center for Havforskning og tog udgangspunkt i IOC’s brede definition af ’ocean science’ (se boks nederst på siden).
Opgørelsen inkluderede aktive universitetsforskere og en lang række støttefunktioner som eksempelvis personale ved danske styrelser, der står for indsamlingen af havmiljødata, søfolk på havforskningsskibe, universiteternes tekniske og administrative personale samt personale ved konsulenthuse med forskning og udvikling m.m.
Tallene dækker antallet af ansatte i 2017 eller 2018 afhængigt af, hvad institutionerne kunne afrapportere. Enkelte mindre institutioner/virksomheder kunne ikke levere data, hvorfor de reelle ansættelsestal er større.
Det var ikke alle institutioner/virksomheder, som kunne angive, hvilken personalekategori deres medarbejdere tilhørte. De angav derfor det samlede antal personer uden at anvende de underliggende kategorier fra IOC.
Ansatte i dansk havforskning
Opgørelsen viser, at der i 2017-18 var 876 ansatte i Danmark, hvis arbejde var relateret til havforskning.
Antal ansatte inden for 'ocean science' i Danmark fordelt på personalekategorier 2017-18.
Institutioner med havforskning
I et nationalt perspektiv har universiteterne de fleste ansatte inden for havforskning. 79 pct. af de rapporterede ansatte er således på universiteterne.
De fire største institutioner er Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Århus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU).
Antal ansatte inden for 'ocean science' i Danmark fordelt på de fires institutioner med flest ansatte inden for området 2017-18.
Økonomi i dansk havforskning
I forhold til Danmarks budgetter for havforskning og den relaterede marine og maritime teknologiudvikling findes der p.t. ingen nationale analyser, og Danmark optræder derfor ikke i IOC’s opgørelser af dette i den globale rapport fra 2020.